Vi udfører opgaver for private haveejere, for virksomheder, ejendomme, grundejerforeninger og det offentlige. Har du behov for at få fældet, beskåret eller stubfræset et eller flere træer, kan vi foreslå en løsning og give et uforpligtende tilbud på netop din opgave.
Træfældning, topkapning og træbeskæring
Når man skal fælde et træ, er der forskellige metoder, man kan anvende. Hvis træet kan lægges ned i fuld længde og bredde, vil det ofte være muligt at udføre en almindelig fældning. Store træer, som er placeret tæt på fx drivhuse eller spinkle carporte, skal som oftest fældes fra toppen og ned. Hver gren skæres af, og stammen fældes i sektioner. Denne form for fældning kaldes en topkapning. Hvis træet er dødt eller råddent, er det ikke muligt at klatre i træet. I sådanne tilfælde vil det være nødvendigt at bruge en lift og ligeledes fælde træet i sektioner.
Træfældning behøver ikke altid at være løsningen. Nogle træer trænger måske bare til at blive beskåret. En kraftig udtynding af antallet af grene og fjernelse af døde grene kan gøre underværker. Vi hjælper dig gerne med at afgøre om en træbeskæring er den bedste løsning.
Fældning af vanskelige træer
Fældning af træer i byen og i private haver kan ofte være en større udfordring, da træerne måske står tæt på eller over bygninger. Der er desuden stor sandsynlighed for, at grenene skal nedfires for ikke at forvolde skade på bygninger, andre træer, buske og bede. Ofte er der ikke plads til at lægge træet ned i sin fulde længde. Herudover kan træets hældning eller kronens form gøre det svært at fælde træet.
Vi har mange års erfaring med at fælde træer og har det fornødne udstyr til effektivt og sikkert at klare selv vanskelige træer. Efter behov kan vi også hente hjælp udefra fra vores samarbejdspartnere.